mandag den 8. december 2014

A Christmas Carol #7/12-2014

Først undskyld forsinkelsen med de 4 første film i december. I fredags anmeldte jeg 1 og 2, i lørdags 3 og 4. I går 5 og 6.I dag 7 og 8. Og så er jeg med igen.

Måden jeg vil anmelde filmene på, er ved at jeg sætter linket til traileren ind og skriver derefter noget om filmen og hvad jeg synes, hvorefter at jeg til sidst vil give den et antal stjerner, som ligger mellem 1 og 5. Som altid er 1 værst og 5 bedst.


Trailer:

Anmeldelse:
Denne her film er jo den absolutte julefilm, man kan finde i historien. Den forholder sig rigtig godt til bogen af Charles Dickens, hvilket gør det rart at se filmen. Stemmerne i filmen passer godt til, hvordan jeg forestillede mig personerne, dengang jeg læste bogen med min søster. 

Stemningen i filmen er rigtig god, fordi man får alt det uhyggelige med, samt alt det gode. Hvis man ikke har set "A Christmas Carol" (på dansk "Et juleeventyr"), så skal man virkelig gøre det. Det er et must ved juletid og man kan ikke se filmen for mange gange. 

The Muppets har også lavet en version, som jeg ser senere i december, og den har jeg set før, og hvis man sammenligner de to film, er de meget forskellige.
Disney's version er god, fordi historien bliver fortalt på en god måde, netop fordi stemningen skifter med en rigtig god overgang.
Stemningsmusikken passer også rigtig godt og der har Disney været gode til at variere mellem musikken.

Filmen får 4 ud af 5 stjerner, fordi der lige mangler det sidste til at rykke helt op på skalaen. Det der mangler er lidt mere historie ind imellem. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar